Lad os prøve at forholde os til hvad det vil sige, at et system er intelligent. Læreplanen i faget er ikke ret stram på dette punkt, så begrebet er åbent for fortolkning.
Når fagets læreplan ikke udtrykker sig præcist omkring begrebet “intelligente systemer”, hænger det formentlig sammen med den teknologiske udvikling. Intelligens i digitale systemer (a.i., machine learning, neural networks etc) spreder sig hurtigt i øjeblikket. Hvor der tidligere var en tendens til at intelligent software primært var noget man forbandt med markedsføring og underholdning, har intelligente systemer fundet vej til alle samfundets væsentlige institutioner: transport, retspleje, politik, forskning, handel, sprog og kunst.
Samtidig er der mange af os der har en snigende fornemmelse af, at begrebet ikke bare er vanskeligt at indkredse, men også er en slags paraplybetegnelse for en bunke ting, som ikke alle sammen har lige meget tilfælles. Og det kan godt betale sig, at holde fast i den antagelse.
I dette fag skal vi se på en række af de grundlæggende principper, der
Hvis man ser på gængse definitioner af begrebet intelligens, refererer de som regel til systemer, der ikke bare kan anvende, men også tilegne sig viden:
Definition of intelligence
https://www.merriam-webster.com/dictionary/intelligence
1a(1) : the ability to learn or understand or to deal with new or trying situations : REASON
also : the skilled use of reason
(2) : the ability to apply knowledge to manipulate one’s environment or to think abstractly as measured by objective criteria (such as tests)
På den baggrund kan det selvfølgelig være en fordel at anvende software, som bygger på maskinlæring. For eksempel ved at bruge wekinator eller andre typer software og biblioteker, der er opbygget omkring et trænings princip.
Ikke desto mindre kan man også vælge at fortolke “intelligente systemer” bredere, forstået som systemer der på en eller anden måde interagerer i et netværk med mennesker, på en intelligent facon:
An intelligent system is a machine with an embedded, Internet-connected computer that has the capacity to gather and analyze data and communicate with other systems. Other criteria for intelligent systems include the capacity to learn from experience, security, connectivity, the ability to adapt according to current data and the capacity for remote monitoring and management.
https://whatis.techtarget.com/definition/intelligent-system
I denne bredere fortolkning er læring ikke en forudsætning. Her forstås systemet som intelligent, hvis det via netværksfunktioner kan reagere forskelligt på forskellige typer input.