Eksamen minder i form meget om eksamen i faget Teknologi B i 2.g.
Der arbejdes i grupper på et eksamensprojekt, som omfatter de sidste 90 undervisningstimer i faget (heraf den sidste uge uden andre former for undervisning end dette), samt et hel del fordybelsestid (hjemmearbejde). Projektet udarbejdes med udgangspunkt i et projektoplæg med et antal temaer, som udarbejdes af lærerne. Oplæg og temaer vil blive vist her, når eksamensperioden starter. I løbet af projektet skal der udarbejdes et produkt, og der skal afleveres en rapport som dokumenterer produktets hensigt, udvikling og virkemåde.
Eksamen er en gruppeeksamen, uden forberedelse og med ca. en halv times eksaminationstid pr. medlem af gruppen.
Bedømmelsen er individuel for hver elev og er en helhedsbedømmelse af produkt, rapport og præsentation.