I skal nu lave jeres eget eksperiment med udgangspunkt i det eksempel vi har gennemgået. Følg denne plan, eller strukturer selv rækkefølgen:
- Der er én spiller i VR og mindst en udenfor
- Spilleren i VR kan se og eventuelt styre ting i den virtuelle verden, men kan ikke direkte se eller kontrollere computere eller objekter uden for. Spillerne udenfor kan eventuelt styre objekter i den virtuelle verden, men kan ikke se noget af denne verden
- I samarbejde skal de tænde en lampe eller åbne en kasse med en lås i den fysiske verden. Det er altså nødvendigt for spilleren i den fysiske verden at hjælpe spilleren i det virtuelle rum til at løse en gåde eller en opgave.
- Aktivering af lampe/lås skal ske fra VR-delen af eksperimentet. Opgave/gåde kan ikke løses fra VR alene men kræver verbale oplysninger eller digitale input fra brugerne udenfor.
- Gåden eller opgaven der skal løses skal have relevans for den studieretning, I følger
- Produktet skal testes på resten af klassen senest torsdag d. 20.2 i 3. modul, og der skal forinden være opstillet nogle fokuspunkter for testen og et skema som kan bruges til opsamling af testresultater og kommentarer fra testgrupperne
- Opgaven afleveres torsdag d. 20.2 kl. senest 23.59
Kernestof
Virtual Reality, Interaktionsdesign, Produkttest, Problemidentifikation og -beskrivelse
Værktøjer og teknologier : Unity, OSC, Philips Hue eller Arduino
Aflevering
Afleveringen sker gruppevis og skal omfatte en rapport og et produkt i form af et link til et GitHub repo med koden. Rapporten skal indeholde
- Beskrivelse af produktideen, herunder præcis hvilken gåde eller opgave, der skal løses og hvilken virkning der udløses i den fysiske verden, når løsningen nås i den virtuelle
- Beskrivelse af produktprincip, dvs. hvilke platforme og teknologier, der indgår og hvordan de arbejder sammen. Herunder flowcharts, kollaborationsdiagrammer og andre relevante visualiseringer af produktets virkemåde
- Beskrivelse af de tekniske problemer mht komponenternes sammenspil
- Beskrivelse af interaktionsdesign, dvs. brugerfladerne i hhv. den virtuelle og den fysiske verden, herunder hvordan brugeren ser egenskaber og handlemuligheder ved relevante objekter of hvordan brugeren kan manipulere objekter og give inputs til systemet
- Beskrivelse af tekniske problemer og valgte løsninger mht. interaktionsdesignet
- Oversigt over udviklingsforløbet og beskrivelse (fx. med screenshots) af det færdige produkt
- Sammenfatning af produkttest (kan først laves efter at testen er gennemført, dvs. umiddelbart før aflevering)
- Oversigt over nødvendig hardware, installationsprocedurer og brugsvejledning, således at fremtidige brugere uden forudgående kendskab til projektet vil kunne teste det
Samlet omfang ca. 10 sider ekskl. indholdsfortegnelse, forside og kilder, og ekskl. figurer og kode